Fakta om mig
Jeg er uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør og Totum kropsterapeut. Certificeret traume terapeut indenfor chok, angst, indre barn og karakterstruktur. Suppleret med kurser hos Correction Academy i mobiliseringstekniker.
Ud over at jeg har min egen klinik underviser jeg hos AM Academy i fysiurgisk massage, sportsmassage, anatomi, behandlingsteknikker og medianlære. Jeg er tilknyttet behandler hos Hillerød fodboldklub elite afdeling, og jeg træner hold i PowerTraining.
Jeg har selv dyrket elite fodbold igennem mange år. I dag bruger jeg min fritid på at cykle og deltager i forskellige løb rundt omkring i Europa.
Bliv smertefri
Vi oplever alle på et tidspunkt et ubehag eller smerte i kroppen. En reaktion vil ofte være nedsat bevægelighed i en fysisk udfoldelse. Kroppen er en helhed og skal behandles som sådan.
Det er her at jeg kan hjælpe med at få dig tilbage på sporet. Med en kort samtale og grundig fysisk undersøgelse, finder jeg frem til hvorfor du har smerter. Jeg ser på kroppens kompensations mønstre og ubalancer. Vi finder i samarbejde frem til årsagen, og lægger en plan for hvordan du bliver smertefri hurtigst muligt.
Genskab balance i din krop
Min behandling er en kombination af manuelle tekniker og kropsterapi, hvor jeg bruger mine hænder til at løsne og stimulere områder som har behov. Kroppens sprog er ikke til at tage fejl af. Målet er, at optimere bevægelse i leddene og genskabe balancen i kroppen.
Du vil mærke hvordan netop din krop fungerer optimalt og opdage dine kompensationsmønstre undervejs i behandlingen. Derfor vil du ofte efter behandlingen, få enkelte og konkrete øvelser med hjem. Du vil opleve at årsagen giver mening og formidlingen holdes enkel. Jeg brænder for at hjælpe dig til en smertefri krop i balance.